Der findes flere muligheder for hjælp og støtte, hvis du oplever symptomer på angst og depression. Hvis du ikke allerede er blevet udredt, opfordres du til at kontakte din læge for rådgivning og videre afklaring.
Angst og depression
Oplever du eller en nærtstående symptomer på angst og depression, fx træthed, bekymring, tankemylder, tristhed og uro? Find hjælpemuligheder for voksne, børn og unge samt deres forældre.
Gratis online psykologhjælp - angst og depression
Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af let til moderat angst eller depression hos voksne i alderen +18 år. Internetpsykiatrien er et landsdækkende behandlingstilbud med kort ventetid, som tilbydes i samarbejde med de 5 regioner, herunder Region Sjælland. Læs mere på Internetpsykiatriens hjemmeside.
Lær at tackle angst og depression online-kursus
Solrød Kommune udbyder - i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning - online-kurset: 'Lær at Tackle angst og depression'. Her får du konkrete redskaber til en bedre hverdag.
Tilbud til børn og unge, når bekymring eller tristhed fylder for meget – lokale og digitale forløb
Hvis du eller dit barn er under 18 år, kan du læse mere om kommunens forskellige trivsels- og behandlingstilbud her. Der er et forløb målrettet børn og unge (12–17 år), hvor bekymring eller tristhed fylder for meget.
Kommunen tilbyder også åben og anonym rådgivning til børn, unge og forældre.
Andre muligheder:
Online-forløb om angst for unge
Mindhelper tilbyder et gratis online-forløb med korte videoer, der giver viden om angst og konkrete redskaber til hverdagen. Forløbet kan bruges alene eller sammen med en forælder og er ikke behandling, men et supplement. Mindhelper drives af Center for Digital Psykiatri på vegne af regionerne. Find forløbet på Mindhelpers hjemmeside.
Digitalt tilbud til forældre til unge med angst
Mindhelper har lavet en side målrettet forældre til unge med angst. Siden indeholder korte videoer med viden og konkrete råd, som forældre kan se sammen med deres barn. Derudover rummer siden podcasts med ærlige fortællinger fra andre forældre samt vejvisning til mere hjælp. Besøg siden på Mindhelpers hjemmeside: mindhelper.dk/foraeldre.
Psykiatrisk hjælp
Stresstilbud
Angst og depression hænger ofte sammen med et øget stressniveau. Læs mere om kommunens tilbud til dig, der oplever symptomer på stress, her.
Mere viden om angst og depression
Mere viden om angst
Du kan få mere viden om angst hos Psykiatrifonden samt på Helbredsprofilens hjemmeside
Mere viden om depression
Du kan få mere viden om depression hos Psykiatrifonden samt på Helbredsprofilens hjemmeside.
Sundhedsfremme og Forebyggelse
|
Telefon: 56 18 24 00 Email: forebyggelse@solrod.dk Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os. |
|