Oprensning af Gl. Havdrup Gadekær

Det er længe siden, gadekæret i Gammel Havdrup sidst blev oprenset. Nu er det tid.

Gadekæret  blev sidst oprenset i 2013, og det kan ses. Vandspejlet er druknet i krebseklo, brinken er tilgroet, og vandet er ikke rent. Solrød Kommune har sammen med borgerne i Gl. Havdrup besluttet, at tiden er inden til at give det gamle gadekær en tur.

I November 2025 vil Forstas arbejde i gadekæret og vil bla.a.:

  • Oprense selve vandet og fjerne bevoksningen fra vandoverfladen
  • Rydde buske og opvækst af nye træer på brinken rundt langs vejen
  • Befri bænken fra den omgivende busk
  • Pleje græsset og sørge for bedre adgang for offentligheden til gadekæret

Oprensningen og det øvrige arbejde vil forbedre naturtilstanden af søen og gøre den meget mere egnet som levested for padder. Det vil også gøre gadekæret tilgængeligt igen for andre dyr, som kunne finde på at bruge vandet til fødesøgning, til at drikke eller bade i og andet.

Og så vil borgernes oplevelse af området blive forbedret betydeligt, fordi vandspejlet vil blive meget mere synligt, og det vil igen være muligt at sidde og nyde livet i det gamle gadekær.

 

I forbindelse med oprensningen, er det aftalt med Gammel Havdrup Landsbylaug, at det gamle juletræ rodfræses, og når arbejdet er slut, planter Forstas et nyt træ, som kommer til at erstatte det gamle juletræ.

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Telefon: 56 18 20 00

Email: cbb@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)