Ombygning og renovering af Solrød Rådhus

I forbindelse med indgåelsen af Byrådets budgetaftale for 2025-2028 blev aftaleparterne enige om, at der skulle afsættes midler til at modernisere og tilpasse Solrød Rådhus.
Tilpasningen af rådhuset skal sikre, at borgerne bliver mødt af en bygning, der signalerer åbenhed og professionalisme, samtidig med at rådhuset skal udgøre en velfungerende, effektiv og indbydende ramme for de medarbejdere, der arbejder på rådhuset. Det skal blandt andet ske ved at skabe bedre rammer for borgerbetjeningen ved at etablere et mødecenter i stueplan og ved at sikre diskretion i forbindelse med betjeningen af borgerne.
Der arbejdes derfor med at ændre indgangspartiet til Rådhuset, samt med at lave en indretning af rådhuset, hvor kvadratmeterne anvendes bedre og understøtter det tværfaglige samarbejde mellem centrene.
Byggeriet på Rådhuset forventes at starte februar 2026.

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Telefon: 56 18 20 00

Email: cbb@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)