Minecraft kort fortalt
I Minecraft-universet skal spilleren, typisk i rollen som enten Steve eller Alex, finde vej ned til The Ender Dragon for at komme hjem via den portal, som dragen beskytter. For at finde dragen skal man først finde Netherverdenen. For at finde den, skal man først finde Obsidian. For at finde Obsidian skal man ... og så videre. Minecraft er grundlæggende én lang serie af opgraderinger af ressourcer og konstruktioner, som er spundet ind i en overlevelseskamp i en verden fyldt med edderkopper, zombier og mangel på mad.
Man overlever ved at bygge et hus eller en base, som beskytter mod de onde monstre, og ved at holde sulten for døren. For at bygge sit hus skal man ud og høste ressourcer. For at kunne gøre det skal man først bygge værktøjer og en rustning, så edderkopperne ikke spiser én. Det betyder, at der bag spillets simple design og grafik gemmer sig komplekse beregnings- og planlægningsopgaver for ressourceindsamling og -udforskning.
Vi anbefaler:
- En stor del af spillet foregår faktisk før og efter spillet. Læg en plan, udforsk, og tag en snak om strategi. Kig på legen rundt om og inde i spillet.

